fr fr fr en us es es pt br de de Asia Asia EU EU









Tornadoer Energi

Tornadoer kan være nøglen til billig vindenergi
Tæmmede tornadoer som energikilde

Canadisk ingeniør vil lave elektricitet ved hjælp af kunstigt fremstillede hvirvelvinde
Af Jan Steffensen, fredag 01. sep 2006 kl. 04:50
http://ing.dk/artikel/72909-taemmede-tornadoer--som-energikilde

Tornadoer koster hvert år mange menneskeliv og forårsager store materielle ødelæggelser, når hvirvelvindene fejer hen over landjorden. Kan man tæmme tornadoerne og transformere deres enorme mængder af energi til nyttig elektricitet vil man have en ny vedvarende kilde til energi på linje med vindkraft og solenergi.

Svaret på billig vindenergi blæser i vinden fra en tornado på 200 meter i diameter. Det mener en pensioneret ingeniør fra Canada, der vil bringe energi til 200.000 hjem.
Af Majbrit Olsen, lørdag 28. jul 2007 kl. 09:00
http://ing.dk/artikel/80111-tornadoer-kan-vaere-noeglen-til-billig-vindenergi
Overskudsvarme fra kraftværker får sat gang i maskinen, der genererer en tornado på op til 200 meter i diameter. (Illustration: Louis Michaud)
Overskudsvarme fra kraftværker får sat gang i maskinen, der genererer en tornado på op til 200 meter i diameter. (Illustration: Louis Michaud)

For den canadiske ingeniør og opfinder Louis Michaud er tæmning af tornadoer mere end en drøm. Han har konkrete forslag til, hvordan det kan lade sig gøre.

Louis Michaud arbejder for et stort olieselskab og har sideløbende med sit arbejde drevet meteorologisk forskning for at studere den indre dynamik i naturens tornadoer. Han har publiceret sine resultater i flere anerkendte tidsskrifter. For 30 år siden fik han ideen til et anlæg, som skulle bestå af en stor cylinder, hvori en mindre menneskeskabt lufthvirvel, som var under fuld kontrol, skulle omdanne det mekaniske arbejde fra hvirvelen til elektricitet.

Anlægget kalder han en Atmospheric Vortex Engine, og sidste sommer udførte han sine første indledende forsøg i en prototype af anlægget i Utahs ørken, USA. Flere store internationale medier fik nys om forsøgene efter bl.a. en artikel i The Economist, og næsten som en hvirvelvind spredtes Michauds idé sig ud til de fleste kroge af verden.
Velafprøvet termisk princip
Tornadoanlægget er beslægtet med de såkaldte solskorstene.

En solskorsten består af et højt, bredt skorstensrør, som ved sin fod står i åben forbindelse til nogle meget store drivhusanlæg. Inde i drivhusene bliver luften varmet op og udvidet af solen og vil derfor skabe et sug i skorstenen. Jo højere skorstenen er, desto større vil suget være. Ved at anbringe vinddrevne turbiner ved skorstenens fod kan man udnytte suget til at skabe elektricitet.

I 1980'erne stod der en velfungerende solskorsten i Spanien, og i Australien har firmaet EnviroMission fremskredne planer om at bygge en 1.000 meter høj solskorsten i New South Wales.

Ifølge Michaud udnytter hans tornadoanlæg de samme termiske principper som i solskorstenene. Tornadoanlægget bruger bare ikke drivhuse til at skabe suget, der skal drive vindturbinerne, men derimod en menneskeskabt hvirvelvind, som kan strække sig fra det åbne anlæg på jorden, som den er skabt i, og op til atmosfærens tropopause i 12-18 km højde. Michaud forestiller sig - og mener at det er teoretisk muligt - at en mindre tornado, som skabes inden i en 100 meter høj åben cylinder med en diameter på 200 meter, vil kunne generere 50-500 MW elektrisk energi.

Igangsætningen af lufthvirvelen skal ske ved hjælp af en cirkulær varmekilde ved cylinderens bund, som f.eks. kan komme fra afbrænding af fossilt brændsel eller tilførsel af varm vanddamp. Når først luften er gået i gang med at snurre, skulle den, ifølge Michaud, kunne holde sig i gang af sig selv, idet den føder sig selv med energi, når varm fugtig luft stiger til vejrs og frigiver sin energi ved kondensation højere oppe i køligere luft.

Det er den samme mekanisme, der giver brændstof til tropiske orkaner, når de ude over varmt havvand suger varm fugtig luft op, som kondenserer til regndråber højere oppe, og som bevirker et endnu større sug nede ved havoverfladen.

Tornadoen i anlægget vil, ifølge Michaud, kunne kontrolleres ved at tilføre varme til hvirvelen i passende mængder fra kanaler op langs den høje cylinders væg. Af den grund mener Michaud, at anlægget bedst vil egne sig i tropiske lande ved havet, hvor man relativt nemt kan tilføre varmt havvand til cylinderens væg. Men på køligere breddegrader skulle det også være muligt, nemlig i forbindelse med varmekraftværker, som er baserede på enten kul, naturgas eller atomkraft.

Overskudsvarmen fra kraftværkerne skulle kunne bruges til at kontrollere lufthvirvelen og vil, ifølge Michaud, kunne øge værkernes energiudnyttelse med 30 pct.



________________________


Forestil dig, at du er nabo til en 200 meter bred og flere kilometer høj tornado. Det kan blive virkelighed, hvis den 66-årige pensionerede ingeniør Louis Michaud opfindelse bliver opført i fuld størrelse.

Louis Michaud mener nemlig, at det er muligt at producere elektricitet ved at kontrollere en hvirvelvind, skriver The Toronto Star.

Louis Michaud forestiller sig, at en hvirvelvind på 200 meter i diameter vil kunne producere 200 megawatt, hvilket svarer til forbruget af elektricitet i 200.000 hjem. Han har allerede taget patent på sin opfindelse i USA og Canada, og har opstartet virksomheden AVEtech Energy Corp for at gøre ideen til virkelighed.

Overskudsvarme sætter gang i hvirvelvind
Ideen bag hans opfindelse er, at den overskudsvarme, der produceres af kraftværker, skal transporteres via vandrør til den såkaldte hvirvelvindsmotor, som Louis Michaud har opfundet. Her bliver varmen fra vandet overført til luften, der bliver skubbet over de varme rør af vifter. Luften fortsætter gennem 10 vinklede kanaler, som forårsager, at luften cirkulerer.



Den varme luft begynder at stige til vejrs i cirklende bevægelser, der samler energi jo højere op den kommer og som til sidst skaber en hvirvelvind. Hvirvelvindes fremdrift bevirker at endnu mere luft bliver suget ind gennem kølekanalerne, og de kanaler, der tidligere skubbede luften ind, fungerer nu som turbiner, der genererer elektricitet. Så længe der er varme vil hvirvelvinden fortsætte.

Pris: 325 millioner kroner
Ifølge Louis Michaud vil det koste cirka 325 millioner kroner at bygge værket til hans hvirvelvindsmotor. Men cirka 110 millioner kroner vil blive modregnet det beløb, fordi det ikke er nødvendigt at bygge et køletårn.

Rick Whittaker, der er vice-præsident for investeringer hos Sustainable Development Technology Canada, tror, at projektet har en god chance for at blive til noget.

”De bryder ikke fysikkens love. Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt denne mærkelige idé vil fungere eller ej. Det er et spørgsmål om, hvor meget mere økonomisk rentabel den er i forhold til alternativerne,” siger han til The Toronto Star.

Skeptikere frygter at hvirvelvinden går amok
Selvom flere forskere og virksomheder mener, at projektet er muligt at føre ud i livet, så er der også en del skepsis omkring muligheden for at styre en så massiv kraft.

»Konceptet er solidt, og jeg ser ingen grund til at Michauds hvirvelvindsmotor ikke skulle fungere, men mængden af energi er enorm. Når den først er i gang, kan det være svært at stoppe den igen,« fortæller Nilton Renno til The Toronto Star.

Nilton Renno er professor ved University of Michigan og har brugt sin karriere på at studere tornadoer.

Undersøger påvirkning fra sidevinde
I øjeblikket er The University of Western Ontario i gang med at studere en model på en meters højde af hvirvelvindsmotoren i deres vindtunnel laboratorium. De laver også computersimulationer af påvirkningerne af sidevinde på en 20 meter høj model. Forskningen bliver støttet økonomisk af Ontario Center of Excellences (OCE) Center for Energi.

Hvornår denne energiform bliver virkelighed er ikke til at sige på nuværende tidspunkt. Men interessen for Louis Michauds idé er stor. I bestyrelsen for AVEtech Energy Corp sidder flere to forskere fra blandt andre University of Oxford, MIT og University of Cambridge

Solar Chimneys, Vortex, Energy Towers
Margotweb